Vi skaber stærke markedspositioner
Hos Kunde & Co kommer vi hele vejen rundt. Vi tænker i helheder og integration. Det skaber en god synergi, der kommer vores kunder til gode – både i form af konsistent markedsføring og økonomiske gevinster.
Kunde & Co er et full-service bureau, der arbejder med alle discipliner indenfor markedsføring – lige fra analyse til udvikling og implementering af store og små kampagner, nationalt og internationalt, offline og online.
Vi har en række specialafdelinger med høj faglig kompetence, der alle arbejder mod det samme mål, og som har stor erfaring i at udvikle og implementere strategier og kampagner, der skaber resultater for vores kunder.
Integreret brandpositionering og kommunikation
Kunde & Co har arbejdet med integreret kommunikation i mange år. Vi udvikler og eksekverer vores kunders strategi og brandposition på tværs af kampagner, kommunikationskanaler og medier.
Vi tænker i helheder og integration, fordi det, modsat løsrevede kampagner, der er baseret på enkeltstående sjove ideer, skaber stærke markedspositioner og resultater på bundlinjen.
Frem for at kæmpe med at få flere forskellige samarbejdspartnere til at arbejde i samme retning, kan vores kunder trække på et bureau, hvor alle uanset kompetenceområde arbejder mod det samme mål. Det skaber en synergi, som kommer vore kunder til gode – både i form af konsistent markedsføring og økonomiske gevinster.
Film
Kunde & Co Production er et in-house produktionsselskab. Afdelingen producerer primært reklamefilm til tv for både danske og internationale kunder. Derudover producerer vi en række andre typer film, eksempelvis film til websites, kick-off arrangementer og virksomheds- eller produktpræsentationer.
Kunde & Co Production består af en række produktionsledere, der leder processen fra storyboard til færdig film. Samtidig har vi et stort netværk af freelancere og eksterne samarbejdspartnere. Produktionslederne sammensætter det helt rigtige team til det specifikke projekt, holder snor i den økonomiske del af projektet og koordinerer hele filmproduktionen.
Endelig har vi også en inhouse klipper og udstyr til mindre produktioner. Det betyder, at vi kan løse små opgaver hurtigt og effektivt.
Medie
Kunde & Co’s medieafdeling arbejder med strategi, rådgivning, planlægning og indkøb af medieplads. Nationalt og internationalt.
Hovedparten af et markedsføringsbudget bliver ofte brugt på medie – alligevel bliver afstanden mellem de mennesker, der står for udvikling af kampagnen og dem, der lægger mediestrategien, stadig større. Hos Kunde & Co er det stik modsat. Ved at have en medie-
rådgivningsdel integreret i bureauet sikrer vi, at medieplanen støtter den overordnede strategis hensigt, samt at det kreative arbejde får maksimal gennemslagskraft.
Medieafdelingen fungerer som sparringspartner for vores kunder og for bureauets kontakt- og kreativeafdeling i medie- og analysespørgsmål. Derved bliver mediedelen en naturlig del af brandopbygningen. Afdelingen udvikler desuden trackingsystemer til opfølgning af kampagners gennemslagskraft og effektivitet.
Interaktiv
I dag er internettet sjældent en integreret del af virksomhedens strategi. Det er en situation, som mange webbureauer holder virksomhederne fast i, fordi de arbejder isoleret med nettet og ikke ser nettet i et strategisk og brandingmæssigt perspektiv.
Hos Kunde & Co mener vi, at virksomhedens samlede strategi også skal afspejle sig på internettet, og vi synes ikke, det er nok blot at tænke i funktioner, systemer, web-design og brugervenlighed. Derfor har vi integreret vores internetkompetencer med alle de øvrige services, vi tilbyder vores kunder. På den måde rådgiver og hjælper vi vores kunder med at bruge nettet til at styrke deres markedsposition i samspil med deres øvrige aktiviteter.
I en proces, der involverer datterselskaber, relevante stakeholders og kunderne, hjælper vores stærke strategiske og kreative online eksperter vores kunder med at identificere og beskrive en online strategi og koncept, som hele den internationale organisation kan samles om, og som er naturligt forankret i virksomhedens brand og markedsføring.
Brand portal
Kunde & Co's Brand portal er et Business Management System (BMS). Systemet er webbaseret og bruges til optimering af workflow, styring af projekter og deling af aktuelt og historisk kampagnemateriale. Med Brand portal sikrer vi, at al kommunikation og produktion sker smidigt og omkostnings-
effektivt.
Systemet er særligt velegnet for kæder og moderselskaber, der bruger de samme materialer og kampagner i flere lande.
Systemet er bygget op af moduler, der kan kombineres, så de passer til kundens behov. Blandt de muligheder, som Brand portal giver, er synlighed i forhold til projektforløb, korrekturer og deadlines, billedbank, 'ad-builder' funktion og mønstringssystem.
Derudover giver systemet mulighed for integration med ERP-systemer, som giver en unik rapporteringsmulighed på kampagne- og aktivitetsniveau.
Analyse
Kunde & Co har sin egen analyseafdeling, som arbejder med at planlægge og gennemføre mange former for markeds- og kundeanalyser.
De markedsanalyser, som afdelingen beskæftiger sig med, er ofte kvantitative webbaserede analyser. Analyserne gennemføres ofte i flere lande. Sammen med kunden og den ansvarlige konsulent designer analyseafdelingen testen baseret på, hvilken viden og indsigt, analysen skal give. Selve gennemførslen står en under-
leverandør for, mens analyseafdelingen står for al bearbejdning af rådata.
Udover markedsanalyser gennemfører afdelingen også kundeanalyser baseret på data fra kundens egne kunde- og/eller emnedatabaser. Dette arbejde omfatter bl.a. udarbejdelse af segmenteringsmodeller, churn-analyser og market scoping.
Endelig beskæftiger afdelingen sig med test af koncepter og kommunikationsløsninger samt tracking-analyser.
Intern kommunikation
I vores afdeling for intern kommunikation udvikler vi koncepter, strategier og løsninger, der hjælper virksomheden med bedst muligt at bruge sin interne kommunikation til at styrke sin markeds-
position.
Det er vores klare overbevisning, at virksomheden styrker sin konkurrenceevne, når hele organisationen forstår og deler samme vision og værdier, og når medarbejdere er engagerede ambassadører for virksomheden. Intern kommunikation er et effektivt middel til at løse den opgave.
Vi hjælper virksomheder med at styrke deres interne videndeling og med at formulere kravene til, hvad ”best practice” er. Når dette skal formidles og implementeres internt, og når vi hjælper virksomheden med at samle organisationen omkring et fælles mål, bruger vi både det traditionelle medarbejderblad, intranet og andre relevante medier. Er målgruppen meget stor eller budskabet særlig vigtigt, udvikler vi interne kampagner. De kan for eksempel indeholde direct mails, annoncering, quizzer på intranettet, film, interne kick-off events og branding-aktiviteter.
Design & visuel identitet
Vores kreative afdeling løser en lang række visuelle designopgaver. Vi udvikler totale Corporate Visual Identity-programmer for virksomheder, brand-identiter og værktøjer til at styre og implementere løsningerne.
Afdelingen arbejder desuden med udvikling af brandsystemer, alle former for emballage- og produktdesign, udvikling af typografier, designmanualer, Point Of Sales materiale, industrielt design og materiale til stande og udstillinger.
Udgangspunktet for vores visuelle designløsninger er, at de skal hænge tæt sammen med kundens øvrige kommunikation og bidrage til at styrke virksomhedens markedsposition. Vores filosofi er, at markedspositionen skal styre designet og ikke omvendt.
CRM & dialog
Vores CRM & dialog afdeling arbejder med alle aspekter af Direct Marketing og CRM, som styrker virksomhedens salg og markedsposition. De typiske opgaver, som afdelingen løser og gennemfører, er:
- Integreret Direct Marketing
- Dialogprogrammer
- Relationsmarkedsføring
- Direct Mail kampagner
- Kundelivscyklus-programmer
- Loyalitetsprogrammer/CRM
- Kundedata-analyse
- Database marketing
- Permission marketing
Kun få bureauer integrerer disse specialkompetencer med brand-strategien. Hos Kunde & Co tror vi imidlertid på, at stærke markedspositioner bedst opnås ved at integrere direkte kommunikation med al øvrig kommunikation i en samlet kommunikationsstrategi, der opfylder virksomhedens overordnede strategiske mål. I vores afdeling for CRM & dialog sikrer vi en løbende aktivering af Brand Characters, og at virksomheder - også i den direkte kommunikation med deres kunder - lever op til deres Brand Promise.