Kom tæt på integreret markedsføring
I Kunde & Co er tiden ikke til spild. Vi mener, at det nu mere end nogensinde gælder om at fokusere. Både på det klassiske marketingmix og de mange nye medier. Hos os arbejder vi derfor meget med integreret markedsføring, og vi har en holdning til, hvordan det bedst skal gøres.
Deltag i et af vores seminarer og hør, om de nyeste trends og hvorfor vi mener, at det kan være direkte skadeligt, hvis der ikke er sammenhæng i markedsføringen.
Program
16.00 – 16.15: Stærk branding når mediemulighederne eksploderer v/ Jesper Kunde
I en fragmenteret mediestruktur, hvor der konstant opstår nye muligheder, er det blevet væsentligt sværere at få marketingaktiviteterne til at hænge sammen. Det kræver overblik og strategisk samkoordinering mellem online og offline, hvis et stærkt brand skal fastholdes.
Introduktion til Kunde & Co’s syn på branding og positionering anno 2010.
16.15 – 17.00: Udvikling af langtidsholdbare integrerede kommunikationsløsninger, nationalt og internationalt v/ Jesper Kunde
Med udgangspunkt i relevante cases forklarer vi, hvordan vi udvikler integrerede kommunikationsløsninger, som passer til specifikke markeder og målgrupper og giver effektivitet helt ned på bundlinjen.
17.00 – 17.45: Praktisk integration på tværs af samtlige medier og markeder v/ Søren Poulsen, partner
Gennemgang af en konkret case, hvor vi viser, hvordan vi ved at arbejde med integreret markedsføring helt fra starten af har skabt en løsning, der både har styrket salget og boostet markedspositionen væsentligt.
17.45 – 18.30: Kreative udfordringer på tværs af den integrerede løsning v/ Glenn Weston og Claus Nørgaard, kreative direktører
Ved hjælp af en række eksempler vil vi vise, hvordan vi arbejder med kreativitet og sikrer, at strategi og koncept kommer til at leve i den integrerede løsning, der giver kunden et sammenhængende, stærkt udtryk.
Spørgsmål vil blive taget undervejs.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig seminaret ved at udfylde kontaktformularen senest den 17. juni. Da deltagerantallet desværre er begrænset, er du først sikret en plads, når du modtager bekræftelse fra Kunde & Co.